Hippopotomonstrosesquippedaliofobi: Agnes Obel

Pigen

Den 22 maj -ukendt årstal- Dublin Ireland ofiiciale hospital, blev en pige født. Ikke en pige der var noget speciel, ikke en pige der var blevet skabt til at ændre, eller udrette noget. Bare en helt almindelig irsk pige. Pigen hed Scarlett. Da hun var omkring femårs alderen, besluttede pigens forældre at blive skilt. Faderen rejste til Rusland, og pigen så ham aldrig igen. Moderen mødte en Dansk mand, som hun blev forelsket i. Pigen, moderen og den danske mand, flyttede sammen til Danmark. De bosatte sig på Sjælland i København, og fik sig en stor flot lejlighed. Moderen fik derefter tre andre børn. Pigens søskende hed: Gustav, Eileen & Sophia. Pigen elsker sine søskende, men de kan godt være en stor belastning nogle gange. Da pigen begyndte i skole, kaldte folk hende ikke længere Scarlett. Der var ingen andre i Pigens klasse der kunne udtale hendes navn, så moderen og den danske mand, besluttede at opkalde pigen efter hendes Mormor: Laura. År gik, og navnet Laura blev glemt igen, da pigen skiftede skole. Men pigens gamle venner, som hun stadig ser, kalder hende Laura, og Pigens nye venner kalder hende Scarlett. Pigen føler sig ikke som en pige. Pigen ved hun ligner en pige, men pigen intresserer sig for sport. Fodbold. Pigen er derfor vokset op, som et medlem af drengegruppen. Pigen har stadig pigeveninder, med elsker sin bedsteven: Sakarias. Sakarias, er heller ikke en dreng, men heller ikke en pige. Han er aldrig blevet accepteret af drenge gruppen, da han er Homoseksuel. Derfor passer pigen og Sakrias perfekt sammen. Ingen af os er piger, og ingen af os af drenge. Pigen har aldrig kysset, og er for guds skyld så også stadig jomfru. Hun har planer om at blive sygeplejerske, eller kirug. Status: Familie: Mor, Stedfar, Gustav, Eileen og Sophia. Dyr: To halvfede pensionist katte. Hjem: Stor lejlighed i indre København. Bedsteven: Sakarias. Bedsteveninde: Sakarias. Nuværende kærste status: Ledig. Mine tre bedste ting: Mit skateboard, Skullcandy med minijack-stick og min fodbold, med Irlands landsholds autografer. Drømmer om: At leve et liv, jeg elsker, og holder af. Ting pigen er glad for: Sin dagbog, som hun skriver i hver dag. Bogen hvor hun stresser af. Hun elsker din blog, og bruger også den stortset hver dag.

Dødens forestilling

Når alt kommer til alt, og du lægger på dit dødsleje er døden dobbelt så stærk som livet. Døden manipulerer ikke, men tar overhånd og ligger den på ligets skulder. Langsomt trækker døden en med ned i jorden. Ned i den golde kolde jord. Jordens kerne. Mange mener at jordens indre er varm, men væsnerne der lever dernede, er kolde som sten og barske som jern. Livet er en gave, som vi bør værdsætte. Mange takker gud for livets gave, men livets gave består af mere end glæde. Forståelse som ingen har forstået endnu. Derfor er døden straffen for glæden af livets gave. Glæden overstråler andre nærmere tanker, andre nærmere forsøg på at forstå sig på livet. Ingen kan holde døden for døren, og en dag vil døden langsomt krybe ind på jer, når i mindst venter det. Tage jer med ned til de koldes land og tvinge jer til at forstå livet, som lige er blevet revet fra jer, som en bølge der hvisker tegnene i sandet ud. Når folk skal i krig, falder de på knæ for altret, tar deres kors i hænderne og beder en sidste bøn om livet. Mange der gør det, dør. Dør på den mest barske måde. At bede gud om liv, er egoistisk og strengt. En bøn som ingen kan opfylde. Ingen har nogensinde levet mere end livet har serveret for dem.

Hippopotomonstrosesquippedaliofobi

onsdag den 13. april 2011

Agnes Obel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Søg i denne blog

Populære indlæg

Ynglings musik

Blog-arkiv